Nannacara Anomala, 4-7cm 

Nannacara anomala hører til dværgcichliderne, hannen bliver max. 9 cm stor, medens hunnen sjældent blive mere end 5 cm.

Den blev fundet i Rio Essequibo i Britisk Guiana, som er den såkaldte typelokalitet, men yderligere fandt Eigenmann arten i Aruka River, Lama Stop-off og Maduni Green i Britisk Guiana, medens Boesman har rapporteret om fund af arten i Surinam. Den findes specielt i mindre vandløb, der løber ud i de store floder, samt i savannens småsøer.

I akvarier er den ikke fordringsfuld men foretrækker middelhårdt vand med en hårdhed på 10-12° dH og en surhed på lige omkring det neutrale 6,9-7,0, men mange akvarister har opdaget, at der ikke er problemer med at pleje den på almindeligt ledningsvand. I opholdsakvariet er en temperatur på 23-25°C passende, mens man ved leg med fordel kan hæve temperaturen til 26-27° og nedsætte vandets hårdhed til 7-8° dH ved delvis udskifning af akvarievandet med demineraliseret vand. I det hele taget er det god akvaristik hver 14 dag at udskifte '/4 af akvarievandet med friskt vand.

Nannacara anomala er ikke specielt kræsen, hvad foder angår, men man får de bedste resultater med en varieret kostplan, hvor Cyclops, Daphnia, Tubifex og myggelarver indgår som hovedfoder, medens tørfoder kun bruges som supplementsfoder, et supplement der dog ikke må mangle på kostplanen. Når man første gang ser Nannacara anomala i en akvarieforretning, hvor den går mellem mange andre fisk i et sædvanligvis alt for lille og ofte ikke alt for propert akvarium, har man ingen mulighed for at forestille sig, hvor smukke og farvestrålende disse fisk kan blive. Den er altid blevet betragtet som en "begynderfisk", hvor jeg dog hader det ord, jeg synes, der er noget væmmeligt nedladende i det, der måske gør, at nogle akvarister kunne synes, at det nok ikke rigtig er umagen værd at pleje en sådan "let fisk"; Der er selvfølgelig det rene vås. Enhver fisk med en interessant adfærd og/eller et smukt eller aparte udseende er værd at ofre pleje og omhu på for den akvarist, der synes om netop den art.

Nannacara anomala's farver og tegninger er næsten ikke til at beskrive med ord. Den skal ses på billeder med farver, eller allerhelst bør man se de levende fisk i et velanlagt akvarium med et væld af planter, thi først her viser de al deres skønhed. For både han og hun gælder det, at farver og tegning er meget varierende efter fiskenes sindstilstand, men de nedennævnte farver og tegninger er de daglige "dragter", som bruges udenfor legeperioderne.

Hunnens grundfarve er brungul med et bredt mørkebrunt bånd løbende fra øjets bagkant til haleroden. Ovenover dette bånd løber, midtvejs mellem det omtalte bånd og rygfinnebasen, et mere uregelmæssigt mørkebrunt bånd, der periodiskt opløses til enkelte brune pletter. Finnerne er rødbrune med undtagelse af brystfinnerne, der nærmest er klare. Under øjnene og på kinderne har hunnen nogle grønne streger og prikker. Hannens ryg og øverste del af hovedet er nærmest brunolivent, medens siderne er blågrønne med et gyldent skær. Hver enkelt skæl har en lille mørkebrun trekantet plet midtpå, og dette giver fiskens tegning et netagtigt præg. Rygfinnen er nærmest mørkt blålig med en hvid bort øverst og er langt ud­trukket bagtil. Halefinnen er rund og nærmest brunlig med et svagt blågrønt skær. Gatfinnen er brunrød med udtrukken spids og en mørk kant. Bugfinnerne er mørkebrune med et sort bånd langs forkanten. Hannen har et meget smukt grønblåt metalskinnende mønster af streger og pletter i hovedet. Ved indretning af et akvarium til Nannacara anomala bør man sørge for mange skjulesteder, og hvad er mere velegnet til dette end planter. Plant akvariet tæt til med enkelte små nicher og frie områder imellem. Bundlaget skal være mellemfint grus, og i nicherne bør der ligge nogle glatte "barnehånds store" sten skubbet så langt ned i gruset, at kun den øverste, glatte flade stikker op. Nannacara anomala graver ikke i bundlaget og er i det hele taget skånsom mod såvel planter som andre f